Borgerløn og global bæredygtig udvikling

Min Mandagskommentar:

I min bog om borgerløn sætter jeg borgerløn i forhold til forestillingen om en bæredygtig udvikling. Det er stadig for mig den overordende referenceramme, man skal se borgerløn i forhold til.

Miljøspørgsmålet har længe ligget underdrejet - men er nu på vej op på den politiske dagsorden overalt. Det giver muligheder for at præsentere borgerlønsspørgsmålet på nye måder. Forleden skrev Ejvind Larsen i Information om den engelske kommentarer George Monbiots by bog: "Heat - how to stop the planet burning." Han foreslår lige kvoter for mængden af tilladelig årlig CO2 produktion må uddeles til hvert menneske og hver virksomhed. Så naturgodernes fordeling ikke bliver bestemt af marked og penge.

Jamen er det ikke det rene økodiktatur? Det behøver det ikke blive. Men det kunne kædes sammen med global basic income. Den radikale tanke kunne være, at vi alle har en fælles lige ejendomsret til jorden. Vi bør alle have ret til en Earth Dividend, som nogle har kaldt det. I en sådan model bliver et afkast af denne fælles ejendomsret ikke givet af staten eller en anden international myndighed og skal ikke bygge på inddrevne skatter. Den kunne bygge på den indkomst alle verdesnborgere kan opnår ved løbende at sælge og leje deres ret til naturen (kvoter) ud til private firmaer og stater, hvor det forudsættes at disse personlige andele ikke kan købes og afhændes. Rent praktisk kunne disse handler foretages af en række uafhængige fonde (som demokratiske pensionsselskaber), der samtidig sikrede alle en lige og løbende udbetaling af dividenden. (se nærmere om ideen http://www.globalincome.org/English/Earth-Dividend.html).

En sådan dividendemodel, hvor man har en fælles fond, findes allerede realiseret i Alaska, The Alaska Permanent Fund, hvor alle borgere årligt har modtaget en dividende på mellem $1000 og £2000 byggende på indtægterne fra en lang række statslige naturressourcer.

Det er både abstrakt utopi og et eksempel på kim til dets realisering (endda i Guds eget land).

Bedste hilsener Erik

Er "borgerløn" et skældsord?

Er ”borgerløn” virkeligt et skældsord?

I Venstres nye principprogram er § 93 en gentagelse af principprogrammet fra 1995:

"Det enkelte menneske har et personligt ansvar for at forsørge sig og sine.
Arbejdsløshedsunderstøttelsen og lignende må ikke udvikle sig til borgerløn, hvor den enkelte får ret til en ydelse fra staten uden et modsvarende krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet."

Det er naturligvis for medlemmer af Borgerlønsbevægelsen en torn i øjet, at det regeringsbærende parti anvender begrebet ”borgerløn” som noget afskrækkende, og det er også uforståeligt i og med at Anders Fogh Rasmussen i bogen: Kampen om boligen (1982) skrev følgende:

… Herefter er det nærliggende at stille spørgsmålet: Hvorfor kunne alle disse mange forskellige ydelser ikke samles i én samlet ydelse, som fokuserer direkte på det egentlige problem - den for lave indkomst? Med andre ord: der bør konstrueres én samlet ydelse, som hviler på det princip, at enhver som ligger under en given indkomstgrænse er berettiget til ydelse, uanset hvilken gruppe vedkommende i øvrigt tilhører.

I praksis kan en sådan samordning af sociale ydelser kobles på skattesystemet gennem
indførelsen af den såkaldte 'negative indkomstskat'. Grundideen i den negative indkomstskat er, at hvis indkomsten ligger over en skattefri bundgrænse, betaler man skat på normal vis. Ligger indkomsten derimod under den skattefri bundgrænse, modtager skatteyderen derimod et tilskud svarende til skatteværdien af forskellen mellem den vedtagne bundgrænse og den faktiske indkomst (...)

Anders Fogh Rasmussen betragter hermed begrebet borgerløn som hverken mere eller mindre end en praktisk løsning på af fordele den opgave, det efterhånden er blevet at administrere fordelingen af den ca. 240 mia. kroner samfundet årligt udbetaler som indkomstoverførsler.

Da også andre venstreministre har været inde på lignende tanker, kunne det måske være opportunt for partiet at kigge lidt på det med friske øjne. Er det udtryk for forandringsparathed at blive ved med at lappe på systemer, der uomtvisteligt har en række uønskede bivirkninger?

På vores hjemmeside www.borgerloen.dk er der inspiration at hente.