mandag, november 27, 2006

Borgerløn og global bæredygtig udvikling

Min Mandagskommentar:

I min bog om borgerløn sætter jeg borgerløn i forhold til forestillingen om en bæredygtig udvikling. Det er stadig for mig den overordende referenceramme, man skal se borgerløn i forhold til.

Miljøspørgsmålet har længe ligget underdrejet - men er nu på vej op på den politiske dagsorden overalt. Det giver muligheder for at præsentere borgerlønsspørgsmålet på nye måder. Forleden skrev Ejvind Larsen i Information om den engelske kommentarer George Monbiots by bog: "Heat - how to stop the planet burning." Han foreslår lige kvoter for mængden af tilladelig årlig CO2 produktion må uddeles til hvert menneske og hver virksomhed. Så naturgodernes fordeling ikke bliver bestemt af marked og penge.

Jamen er det ikke det rene økodiktatur? Det behøver det ikke blive. Men det kunne kædes sammen med global basic income. Den radikale tanke kunne være, at vi alle har en fælles lige ejendomsret til jorden. Vi bør alle have ret til en Earth Dividend, som nogle har kaldt det. I en sådan model bliver et afkast af denne fælles ejendomsret ikke givet af staten eller en anden international myndighed og skal ikke bygge på inddrevne skatter. Den kunne bygge på den indkomst alle verdesnborgere kan opnår ved løbende at sælge og leje deres ret til naturen (kvoter) ud til private firmaer og stater, hvor det forudsættes at disse personlige andele ikke kan købes og afhændes. Rent praktisk kunne disse handler foretages af en række uafhængige fonde (som demokratiske pensionsselskaber), der samtidig sikrede alle en lige og løbende udbetaling af dividenden. (se nærmere om ideen http://www.globalincome.org/English/Earth-Dividend.html).

En sådan dividendemodel, hvor man har en fælles fond, findes allerede realiseret i Alaska, The Alaska Permanent Fund, hvor alle borgere årligt har modtaget en dividende på mellem $1000 og £2000 byggende på indtægterne fra en lang række statslige naturressourcer.

Det er både abstrakt utopi og et eksempel på kim til dets realisering (endda i Guds eget land).

Bedste hilsener Erik

Ingen kommentarer: